Lydregulerende lofter

Lydregulerende lofter kan være den perfekte løsning til jer, der ønsker bedre akustik i jeres hjem. Akustiklofter er dermed med til at danne et bedre indeklima.

Lydregulerende loft, akustikloft, lydloft eller lyddæmpende loft

Kært barn har mange navne, men fælles for dem alle hjælper de med støjproblemer, ekko/efterklang eller dårlig akustik. Fordelen ved at vælge lydregulerende lofter er, at de hjælper med et bedre indeklima. Det vil derfor ikke føles som om, man går ind i en stor sportshal, når man kommer hjem, men derimod vil lyden blive absorberet af de lydregulerende lofter. En fordel for dig der har børn eller ønsker at familien kan samles uden dårlig akustik.

Hvorfor vælge lydregulerende lofter?

Den nordiske samt minimalistiske stil med enkel indretning, store glasfelter samt højt til loftet kan hurtigt give udfordringer i forhold til lyd. Der skal derfor ikke meget til før rummet runger eller skaber et ubehageligt støjniveau. Problemet ses især i køkken-alrum og TV-stuer, hvor familien ofte samles eller fjernsynet kører. Derfor er lydregulerende lofter værd at overveje, når man skal bygge nyt.

Hvad skal man vælge?

Ved nybyg ses det ofte at folk vælger enten træbeton eller gipsplader. Træbetonlofter er rigtig gode til at lydisolere. De fleste oplever at træbeton giver en bedre akustik end gipsplader. Dog har gipspladerne med akustikfelter et bedre udseende. Derfor kan det være svært at vælge mellem disse to.

En ny form for akustikloft er listelofter, som tager naturen ind i hjemmet og skaber en hyggelig stemning og varmt skær, der gør huset til en lækker oase af velvære. Disse listelofter er også kaldet akustikpaneler eller loftpaneler.

Hvis man står og skal vælge imellem disse, er det bedste råd at besøge forskellige udstillingshuse, så man selv kan fornemme rummet.