Moderne køkken

DET MODERNE KØKKEN

– HUSETS STILFULDE NERVE, HVOR FAMILIENS LIV LEVES

Duften fra gryderetten på komfuret og bollerne i ovnen er duften af liv og tryghed. Du husker duften fra barndommens køkken – uanset hvor gammel du er. Det moderne køkken er centrum i mange boliger. I en tid, hvor køkkenet bruges til hyggeligt samvær med venner og familie skal køkkenet fungere. Køkkenet bliver familiens trygge og rolige samlingspunkt – uanset om du er mesterkok eller ej.

Når du bygger nyt hus

Når du bygger nyt hus, er der mange ting, der skal tages stilling til. Blandt andet skal det besluttes, om det skal være et arkitekttegnet hus eller et typehus, hvor stort huset skal være og ikke mindst, hvordan køkkenet skal se ud.

Køkkenet er husets stilfulde nerve, eller som andre vil kalde det ”boligens hjerte”. Flere og flere vælger derfor, at ligge en større del af budgettet i denne del af huset. Trenden er, at der bliver stillet flere og flere krav til et køkken, og samtidig er der et ønske om mere luksus til at forsøde dagligdagen.

Køkkenalrum

For mange er et køkken et samlingspunkt, og har en stor betydning for deres dagligdag. De vælger derfor at investere i et stort, lækkert og funktionelt køkken alrum.

Alle har forskellige holdninger og behov, når de skal indrette deres køkken. Heldigvis er indretningsmulighederne i et køkken alrum uendelige. Du kan indrette dit køkken, så det passer helt perfekt til dine ønsker og behov. På den måde får du også et køkken, der er helt unikt, og ikke ligner det andre har.

Opbevaring i depotrum eller køkkenskabe

Den optimale indretning af et køkken gør hverdag meget nemmere, og giver bedre overblik og overskud. Om du er til et køkken med almindelige køkkenskabe til opbevaring, eller du ønsker at bygge et køkken med et lille depot, det er meget forskelligt. Det er dog vigtigt at have i mente, at et køkken skal være et praktisk rum men samtidig også et opholdsrum. Dit nye køkken skal kunne rumme den daglige trummerum og hyggelige øjeblikke med venner og familie. Derfor betyder det meget, hvor du placerer de forskellige elementer i dit nye køkken såsom køleskab, håndvask, opvaskemaskine og ovn.

 

Et nyt køkken kommer i alle prisklasser lige fra 30.000 og op til flere hundrede tusinde kroner. Prisen afhænger af, hvor stort køkkenet er, og hvilke materialer du vælger.

Hos Vestergaard Huse har vi et samarbejde med Svane Køkkenet. Her har du mulighed for at mixe & matche imellem køkkenserierne og på den måde skabe et unikt og personligt udtryk. Samtidig er et køkken fra Svane Køkkenet produceret i Danmark med danske materialer.

 

FIND MERE INSPIRATION HER